Nyheder

Bilpolering – kan man gøre det selv?

Du kan sagtens selv polere din bil.

 

Og – det er ikke så svært som man skulle tro.

 

For at du kan få et godt resultat – kræver det dog at du har en polermaskine, da en håndpolering vil tage ekstrem lang tid og give et dårligere slutresultat.

 

Lad os gå lidt i dybden med hvad der skal til – vil du have en grundigere uddybning så se denne guide til bilpolering

Rengøring af lakken

Det absolut vigtigste når du skal polere bil er rengøringen af lakken inden du går i gang med polering.

 

Det vil give dig et bedre slutresultat, at lakken er så ren som overhovedet muligt.

 

Hvis du ikke får den rengjort ordentligt inden du går i gang med polering vil du opleve at dine polerskiver hurtigere bliver beskidte (da de så skal opsamle det skidt du ikke har rengjort) og at skidtet bliver kørt med rundt på bilen, som i værste tilfælde kan ridse den.

 

Til at rengøre bilen med inden polering skal du bruge en flyverustfjerner, en tjærefjerner og en claybar.

 

Start med at sprøjte flyverustfjerner på lakken. Den opløser jernpartikler og får dem til at løbe af bilen. Spul af efterfølgende. Behandl herefter bilen med tjærefjerner. Slut af med at køre bilen over med en claybar hvor du benytter et glidemiddel, der sikrer så lav friktion som muligt.

 

Du kan læse meget mere om lakrens her>>

 

Polering af lakken

Når du skal polere lakken får du klart det bedste resultat ved at benytte en polermaskine.

 

Har du ingen erfaring med brug af polermaskine, kan det være en fordel at tage et kursus først, men alternativt kan du sagtens gå i gang selv.

 

Oftest får du mest for pengene ved at købe et kit og hvis ord som lakforsegling, keramisk coating og andet er fremmedord giver det god mening kan købe et polermiddel, hvor alt er indbygget i produktet.

 

Det letter arbejdsprocessen og giver dig samtidig en lakbeskyttelse, som jo langt hen af vejen er det du ønsker når du går i gang med en polering af bilen.

 

Kan jeg fjerne ridser?

Når du polerer bilen vil du i høj grad få fjernet eventuel oxydering, tåge og uperfektheder og i mindre grad få fjernet ridser i lakken.

 

Er du erfaren vil du naturligvis kunne fjerne en del af ridserne, men hvis du kan mærke dem med neglen er de som regel for dybe til at du kan gøre noget ved dem.

 

Hvor ofte skal bilen poleres?

Efter behov.

 

For langt de fleste er det ikke nødvendigt med en polering hvert år, men det kommer an på hvor god du er til den løbende vedligeholdelse af lakken, hvilken form for lakbeskyttelse din bil har og hvor meget klarlak, der er på din bil.