Nyheder

Gammelt problem – ny løsning

Dynamics Property er en ny løsning til Dynamics 365 platformen, der understøtter omkostningsbaseret lejeforhøjelse.  

Omkostningsbaseret leje er en kompleks reguleringsform, der anvender mange parametre. 

Måske bør vi kort introducere Dynamics Property. Det er en mindre virksomhed, der som de første har lavet en dansk certificeret ejendomsløsning til Business Central i Skyen. Business Central er et af de økonomisystemer som Microsoft tilbyder til Dynamics 365 platformen. 

Virksomheden er i øvrigt bosiddende hos Incuba i Århus N. og ligger som en del af universitetsområdet.

Selve reguleringsmotoren, er opbygget af reguleringsteknikker, -metoder og -typer. Omkostningsbaseret leje introducerer en ny reguleringsmetode til formålet. 

Når der arbejdes med omkostningsbaseret leje, sker dette vha. attributter på henholdsvis ejendom, lejemål og lejeren. 

Selve kalkulationen af den omkostningsbestemte budgetleje sker i et regneark ved siden af. Da det store antal variable og det at også ikke bogførte beløb indgår i lejeberegningen gør at dette regnestykke bør ligge ved siden af Business Central.

Men indgangsværdierne kan nu tilføjes i Business Central og lejereguleringerne til de enkelte lejere kan produceres i Business Central vha. Dynamics Property. 

Ud over førnævnte funktioner tilbyder Dynamics Property også regulering af skatter og afgifter med tilbagevirkende krav. Deposita og forudbetalt leje kan opkræves i flere rater som det nu engang passer. 

Når der er dannet et sæt af reguleringsbilag, kan disse placeres i det løsningen kalder reguleringsmeddelsesbatches. Her kan en eller flere ejendomme behandles på 1 gang. Mails kan udsendes og reguleringer kan foretages og mails kan sendes direkte til de forskellige lejere. 

Det at holde styr på, hvad der skal varsles hvor når kan være en udfordring. Hertil tilbyder Dynamics Property en tjekliste funktionalitet, der supplerer den tidsmæssige angivelse på reguleringslinjen. 

Det er ikke kun lejen der kan reguleres men alle ydelseslinjer uanset typen. 

De forskellige reguleringsmetoder kan ikke kun blandes mellem de forskellige ejendomme, men også mellem de forskellige lejemål i den enkelte ejendom. 

Det er eksempelvis muligt at have lejemål – måske erhvervslejemål, der reguleres efter nettoprisindeks, men andre lejemål har en trappeleje og andre lejemål (og det er jo nok lidt teoretisk) reguleres efter omkostningsbaseret lejefastsættelse.

Konklusionen er at reguleringsmotoren er ekstrem fleksibel. 

Hvordan spiller det sammen med finansen. Ydelseslinjer ligger på lejemålet og skal i princippet ikke røres. Ydelseslinjerne kan i princippet opfattes som vejledende beløb, og det er også på baggrund af disse tomgangslejen kalkuleres. 

Reguleringslinjer kan så sættes til at pege på ydelseslinjerne. Selvsamme kan ske på lejerne. Her ligger korrektioner til lejemålsbeløbene og de stopper når lejen ophører.

Reguleringslinjer kan også ligge på lejeren. Så en reguleringslinje kan enten tilhøre et lejemål, eller en lejer. 

Dynamics Property har en funktionalitet der samler stamdata i et fiktivt regnskab. Det er smart da reguleringerne så kan foretages på tværs af flere juridiske enheder. 

Dynamics Property er et eksempel på en løsning, der udfordre de bestående løsninger.