Nyheder

3 spørgsmål og svar om Ejendomsinvestering

Har du overvejet at gå igang med ejendomsinvestering? Det er større sikkerhed end investering i aktier, da du får en løbende huslejebetaling. Hvis du prioriterrer et højt og stabilt afkast (men måske mindre sjov fra dag til dag), så kan ejendomsinvestering meget vel være dig.

 

I samarbejde med bogen 15PCT.dk – en guide til ejendomsinvestering – bringer vi her 3 spørgsmål, du kan bruge til at vurdere, om du er klar til at gå i gang med de første lejligheder og huse selv.

 

Spørgsmål 1: Hvordan skriver man ind i lejekontrakten, at huslejen stiger år for nu?

 

Svar: Mange investorer tror fejlagtigt, at de automatisk kan hæve huslejen, når de har lyst. Det er ikke rigtigt. Hvis du skal hæve huslejen kræver det, at du har skrevet ind i din lejekontrakt, at lejen stiger med op til nettoprisindekset. I modsætning til tidligere må du heller ikke selv bestemme, hvor meget lejen stiger. Den nye lejelov fra 2015 bestemmer, at huslejen (selv på det private marked) ikke må stige med mere end nettoprisindekset. Nettoprisindekset har i de sidste par år steget med ca. 1-2 % om året.

 

Spørgsmål 2: Hvordan minimerer du risikoen for, at din lejer tager dig i Huslejenævnet?

 

En af de største risici man løber som udlejer er Huslejeklagenævnet. Hvis lejer trækker dig i Huslejeklagenævnet og huslejen bliver nedsat, så kan du risikere at tabe penge måned for måned uden at kunne gøre noget ved det. Det er, som Mette Frederiksen ville sige, noget du skal leve med.

 

Men du kan fjerne den risiko ved ikke at investere i kommuner, hvor der er et Huslejeklagenævn. Du kan også mindske den i resten af landet ved at købe lejligheder, hvor at den accepterede leje fra Huslejeklagenævnet ikke ligger over det beløb, du har brug for, når du skal have et acceptabelt afkast på din investering. Dette udelukker i praksis store byer som fx København og Aarhus, men det er jo heller ikke hele Danmark!

 

Spørgsmål 3: Hvor meget realkreditlån kan man få, hvis man køber investeringsejendomme til privat boligudlejning?

 

Du kan få op til 80 % i realkreditlån, når du køber boliger til udlejning. Dette gælder både, hvis du køber som privatperson og i et selskab. Din bank kan dog vælge at låne dig færre penge, ofte 60 %, hvis de mener, at en bolig er værdisat for højt eller at den ligger i en u-attraktiv del af landet (det såkaldte Udkantsdanmark). Du har ikke ret til maksimal finansiering.