Romerriget er stadig at finde i vores kultur

De gamle romere står bag utroligt mange vigtige dele af den moderne verdens kultur. Læs videre og bliv klogere på, hvor stor indflydelse, de rent faktisk har haft på os, lige her på siden.

Romertal – et talsystem, der består

Armbåndsure, tårnure, bornholmerure – alle disse og flere bærer stadig den dag i dag tal, der stammer helt tilbage fra før Romerriget. Helt præcist var det etruskerne i det nordlige Italien, der opfandt talsystemet. Men som de blev assimileret med romerne, fulgte romertallene med, og de blev hurtigt populære – i alle de grene af verden, som Romerriget spredte sig til – og bruges stadig i dag, når tal skal se pæne ud. Læs mere på https://www.romertal.dk/.

Amfiteatre til store begivenheder

Romerne var kendt for deres kærlighed til stort opsatte, dramatiske begivenheder. Gladiatorkampe, dyrejagte, naturscener, henrettelser, skuespil, akrobatik og magiske tricks – alt dette og mere tiltrak kæmpe publikummer. Hvis de alle sammen skulle kunne se, var man nødt til at tænke kreativt. Det resulterede i amfiteatre som f.eks. Colosseum, som med deres runde form og hævede siddepladser gav alle frit udsyn til festlighederne i midten. Ideen hænger ved i dag, hvor stadions stadig har brug for at huse tusindvis af tilskuere til store sportsbegivenheder, koncerter m.m.

Latin – en sproglig grundsten

Romernes sprog har haft en kæmpe betydning for, hvordan mange vestlige civilisationer senere kom til at kommunikere med hinanden. Som romerne fik mere og mere magt på verdensplan, spredte latin sig også – og med årene tog det forskellige, nye former i hver region. Disse latinske rødder kan især høres på sprog som italiensk, fransk, spansk, rumænsk, portugisisk og catalansk. Men også dansk og andre vestlige sprog som engelsk bruger ord af latinsk oprindelse, og vores alfabet er også baseret på det.

Retssystemets form

Når vi i dag dømmer og straffer kriminelle, sker det med rødder i et system, som romerne i sin tid grundlagde. Ligesom vi gør det i dag, så startede romerne med en høring for at konstatere, om der overhovedet var en sag. Vurderede de, at dette var tilfældet, kom sagen dernæst for en dommer med alt, hvad dertil hører af vidneforklaringer, bevisføring, osv. Romernes straffe var dog væsentligt hårdere, og ”dommeren” var på ingen måde særligt uddannet til opgaven – det var blot en fremtrædende romersk borger.