Nyheder

Professionel kloakservice med slamsuger

Der kan være mange opgaver hvor det vil være anvendeligt med en slamsuger. Ofte tænker folk at en slamsuger udelukkende benyttes i forbindelse med kloakservice, og tømning af tilstoppede kloakker. Slamsugning har dog mange flere anvendelsesområder end blot ved kloakservice. Man kan faktisk forestille sig alle typer af opgaver hvor der er behov for at fjerne væsker, alt lige fra tømning af septiktanke, til brønde, oversvømmede kældre med videre, hvor det vil være nyttigt med en slamsuger.

Hvad er en slamsuger

En slamsuger vil som oftest køre ud som en lastbil med tilhørende tank og slamsuger, eller som en påhængsvogn med tank og slamsuger til lastbilen. Som allerede nævnt så er en slamsuger mest kendt i forbindelse med kloakservide, og tømning af kloakker. Dog er den mest anvendte form for slamsugningsopgave, at transportere flydende affald fra industri, herunder kemikalietransport og lignede transportkørsel.

I tillæg til slamsugeren, så kommer de fleste slamsugere også med en beholdning af rent vand, som benyttes i forbindelse med spulingsopgaver. På den måde kan der også blive spulet kloakrør og lignende fri fra rør og afløb, som ellers var tilstoppede. Spulingen anvendes også i forbindelse med rensning og oprydning efter færdige opgaver.

Hvad koster det at få hjælp af en slamsuger

Priserne på at få en slamsuger ud til at hjælpe med sin opgave, kan variere alt efter hvilket firma man benytter sig af, til opgavens mængde og størrelse. Prisen vil også afhænge af hvorvidt der eksempelvis vil være behov for en tv-inspektion, hvis der først skal dannes overblik over skadens oprindelse og omfang.

En helt almindelig slamsugningsopgave vil koste omkring 1.000 kroner, hvilket vil være en pris uden tv-inspektion. Skal der også en tv-inspektion til i forbindelse med opgaven, må man påregne et ekstra gebyr på omkring endnu 1.000 kr. Skal der også udføres spuling i forbindelse med opgaven, må der påregnes et ekstra gebyr på mellem 500-1.000 kr. Prisen er et nogenlunde estimat, så vær opmærksom på at priserne her udelukkende er vejledende.

Hvem tilbyder hjælp med slamsuger

Alle firmaer der tilbyder kloakservice vil have mulighed for at tilbyde slamsugning, men også andre former for servicevirksomheder tilbyder hjælp i forbindelse med slamsugningsopgaver. Har du brug for hjælp i forbindelse med slamsugning af følgende typer opgaver, så vil ethvert firma der tilbyder kloakservice være en brugbar løsning; brønde, fedtudskillere, dræn, tanke, kældre og andre pumpeopgaver.

Er du i tvivl om hvor du kan finde kompetent og professionel slamsugning, så er det heldigvis nemt at finde frem til en slamsuger i dit lokalområde eller by. Alt du skal gøre er blot at gå på Google og foretage en simpel søgning på slamsugning, efterfulgt af navnet på dit lokalområde eller by. Er du eksempelvis fra København, vil det være oplagt at foretage søgningen slamsuger København. Herfra bør der være en masse brugbare resultater du kan vælge imellem.