Få din lille stue til at se stor ud
Hvis din stue ikke rummer særlig meget plads, kan det godt være svært at finde ud af, hvordan den kan indrettes. Da der ikke er særlig meget plads, kan stuen komme til at se proppet eller rodet ud. Det er dog muligt at indrette din stue, så den kommer til at se større ud, end den egentlig er. Hvis du gerne vil have lidt inspiration til, hvordan du kan få din lille stue til at se større ud, så kan du læse mere herunder.
Ikke for mange møbler
Det siger lidt sig selv, men du kan ikke både få plads til en stor sofa, et fjernsyn, en kommode og en bogreol i din lille stue. Derfor kan det være nødvendigt at gå på kompromis med mængden af møbler i din stue. Du kan dog få plads til en sofa og en lænestol, hvis du for eksempel går efter at købe en lille 2 personers sofa. Du kan også tilføje en ekstra siddeplads i form af en puf. Du kan prøve at undersøge hvilke muligheder der er i forhold til mindre møbler. Du vil helt sikkert kunne finde noget, der falder i din smag.
Udnyt højden
Nu hvor der ikke er så meget plads på gulvet i stuen, så kan du med fordel udnytte højden i stuen. Gå derfor efter møbler, der fylder mere på væggen end på gulvet. Du kan også gå efter at hænge hylder op til for eksempel bøger og brætspil. Du kan også sagtens købe en reol eller en skænk. Den skal bare ikke fylde særlig meget på gulvet, så derfor kan du gå efter møbler med lange tynde ben, hvor møblet er højt oppe.
Find et mindre sofabord
Et mindre sofabord behøver ikke være upraktisk. Du kan gå efter at købe et mindre sofabord med opbevaringsmuligheder fordelt i flere lag. Dermed får du den samme plads som med et større sofabord, hvor pladsen her bare er fordelt. Du kan sagtens finde en masse flotte små sofaborde, der kan passe ind i stilen i dit hjem.
Masser af lys i rummet
En mørk stue kan hurtigt komme til at se endnu mindre ud. Derfor er det en god ide med god belysning i stuen og især i hjørnerne. Hvis du gerne vil spare gulvpladsen kan i stedet for gulvlamper vælge væglamper. Hvis du vil have en loftslampe, så sørg for at den ikke er for stor og tung at se på. Hvis du virkelig vil lade lyset skinne inde i din stue, så kan du også udskifte dørene med glasdøre. Du kan også droppe gardinerne i stuen, hvis du har mod på det.