Læs hvordan du kan investere på en billig måde
Alle snakker om investering, men ingen snakker om, hvordan man kan investere på en billig måde. I denne artikel kigger vi på de billigste muligheder for investering i Danmark. Artiklen tager udgangspunkt i danske aktier, så hvis du ønsker en sammenligning af eksempelvis amerikanske aktier, så er det ikke i denne artikel.
Danmarks billigste måde at investere på?
I dette afsnit vil vi finde ud af, hvordan man kan opnå den billigste måde at investere på. Mange handler på Nordnet, hvor man betaler en kurtage på 0,1 procent eller 29 kroner, alt efter hvad der er højest. Dette virker som en billig måde at investere på, men er det den billigste? Nej, det er det ikke.
Først og fremmest er det muligt at få halveret minimumskurtagen på 29 kroner til 15 kroner, hvis man er studerende under 25 år. Her skal man sende et billede af sit studiekort til Nordnet, og de vil skifte din kontotype til studerende efter et par dage.
Selv efter denne minimumskurtage er blevet halveret, så er Nordnet heller ikke den billigste måde at investere i danske aktier på. Det er heller ikke alle, der er studerende under 25 år. Lad os præsentere en konkurrent, som virkelig muliggør en billig investering. Denne konkurrent hedder Degiro, og deres gebyrer er en del lavere end Nordnets.
Hos Degiro betaler du 12 kroner i minimumskurtage plus 0,03% af beløbet. Hvis vi tager et eksempel, hvor man investerer 50.000 kroner i danske aktier og sammenligner de to platforme, ser det således ud:
- Nordnet: 50 kroner i kurtage (50.000 ganget med 0,1%)
- Degiro: 27 kroner i kurtage (50.000 ganget med 0,03% + 12 kroner)
Forskellen ser ikke ud til at være særlig stor, men det er jo næsten det dobbelte. Snakker vi om større beløb, så kan forskellen ses tydeligere. Der skal også nævnes, at hvis du køber og sælger en del gange i løbet af en måned, lad os sige 10, så kommer det jo til at være hhv. 500 kroner og 270 kroner i kurtage.
Alle ovenstående tal tager udgangspunkt i investering i danske aktier. Der tages forbehold for eventuelle regnefejl.
Dette kan du også investere i, i stedet for aktier
Aktier er ikke det eneste, du kan investere i. Begge de nævnte platforme tilbyder også investering i en lang række instrumenter. Du kan eksempelvis investere i en indeksfond, hvor du så investerer i en gruppe aktier. Du skal ikke foretage dig noget, og det er nemmere at have med at gøre. Der er selvfølgelig også kryptovaluta, og det kan du investere i gennem certifikater. Du skal bare skrive navnet på din foretrukne kryptovaluta, og så vil det komme frem. Lige nu er det dog primært bitcoin og ethereum, man kan finde som certifikater på disse platforme.
Invester aldrig mere end du kan tåle at tabe. Hvis du investerer i krypto, så skal du være klar over, at det er en investering med en meget høj risiko.